top of page

AniMaNi blev stiftet i 2014 af Astrid Kjær og Annemette Pødenphandt og tager udgangspunkt i animation af musik og musik i animation. Den kunstneriske ledelse varetages af sopran og performer Annemette Pødenphandt og dukkefører og performer Astrid Kjær. 

 

Foto: Jens Juul

Foto: Jens Juul

Annemette Pødenphandt 

sopran og kunstnerisk leder af AniMaNi

www.podenphandt.com

apodenphandt@gmail.com

30285568

Annemette Pødenphandt, lyrisk sopran, debuterede fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2016 og har siden studeret privat hos Neil Semer (US). Annemette favner et alsidigt repertoire fra lieder og opera til tidlig og ny musik. Hun har uropført adskillige værker bl.a. sammen med det belgiske Ensemble Musiques Nouvelles og trioen Be:tween:sides. Desuden har hun et tæt samarbejde med den elektroniske komponist og lydkunstner Alex Mørch, hvis værker hun har opført bl.a. i Bergen og på Den Sorte Diamant. Hun er fast medlem af Trinitatis Ensemblet, med hvem hun senest har været solist i bl.a. Bach´s Kaffekantate, Johannespassionen samt Rossini´s Petite Messe Solennelle. 

I 2020 debuterede hun på Det Kgl. Teater som “Elle” i Ylva Kihlbergs opsætning af Poulenc´s La Voix Humaine, en præstation som Cph Culture nominerede hende til Årets Operasanger for. 

Foto: Anders Nydam

Astrid Kjær

Dukkefører og kunstnerisk leder af AniMaNi

www.handmaids-berlin.de

astridkjaer@hotmail.com

21266727

 

Astrid Kjær er uddannet dukkespiller fra Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch, Berlin. Startede sin karriere som dukkespiller på marionetdukke-spillefilmen STRINGS. Har med to kolleger grundlagt kompagniet HANDMAIDS, som er et tysk/dansk dukkekompagni, der spiller forestillinger såvel for voksne som for børn. Vandt i 2011 Rudolf-von-Ems pris for unge talenter med voksenforestillingen “Lillith”. Har spillet dukketeater for børn de sidste mange somre på Marionetteatret i Kongens Have og medvirket i flere turnerende børneteaterforestillinger. Medstifter af AniMaNi.

Formål & Vision

 

Teaterforeningen AniMaNi´s formål er at drive teatervirksomhed, med henblik på at fremme teater- og musikinteressen hos børn og voksne, dette gøres gennem udforskning og udvikling af grænselandet mellem koncert og animationsteater. For eksempel i form af opsøgende teater og/eller turnéteater.

AniMaNis Bestyrelse:

Forkvinde - Katrine Grønbæk

Næstforkvinde - Nini Julia Bang

Kasserer - Rikke Sofie Møller

CVR 36332328

bottom of page